Tolv Ege

Sammen med gode kammerater skabes de oplevelser og minder, du aldrig glemmer

Vi bor op til Færgelunden tæt på Roskilde Fjord og broen til Frederikssund


Velkomen til Tolv Ege - Norskehus og Riddersal

Tag på tur

Her er masser af tilbud om udendørsaktiviteter og spændende oplevelser på den 45,000 m2 store naturgrund, som består af blandet løv- og nåleskov og et meget stort fri-areal, der byder på uanede muligheder for leg og andre aktiviteter. To skønne bjælkehuse, heraf det ene med brændeovn, byder vore gæster velkommen til en rigtig god week-end tur, evt. som en kursusmulighed, men er også yderst velegnet for skoler og børnehaver på lejrture. Foruden hytterne, er der to dejlige Sheltre med bålpladser, beliggende i to forskellige lysninger på grunden, til overnatning både sommer og vinter.

Seneste tiltag er etableringen af en grillhytte. På tegnebrædtet ligger der desuden nogle fikse små lejrpladser, som måske vil kunne lejes alene.

Norskehuset

Den kalender, som du finder her på siden, er en kopi af den som udlejningen styres efter. Kontakt udlejer, for at være helt sikker på ledige tider.

Benyt gerne "Forespørgsel" menuen.

Her på siden kan du finde oplysninger om Tolv Ege:


1. Lejekontakt. Kalender, Leje, Priser, Betaling og Forespørgsel.
2. Praktiske oplysninger, OSS, og Aktiviteter
3. Fotoalbum og Kontakt (som du kan bruge til alt andet, end lejeforespørgsel)
4. Kontaktformular til alt andet end leje af Tolv Ege

Mangler her noget?

Hvis du savner informationer om og omkring Tolv Ege må du meget gerne skrive til os

Vores "Ofte stillede spørgsmål" sektion skal helst besvare alle dine spørgsmål, så mangler svaret i listen vil vi meget gerne vide det.

Det er også super, hvis du vil bidrage til Aktiviteter med gode forslag.

Hvordan lejer jeg Tolv Ege?

Tolv Ege er beregnet til brug for ejerkredsenes børn og ledere. Det er deres planlægning, som er styrende for hvor langt ude i fremtiden du kan leje Tolv Ege.
Ca 2 gange om året åbner vi for en ny udlejningssæson, og her kan du booke på lige fod med alle andre, men vi skal være ærlige, og fortælle, at det sker efter at ejerkredsene har taget de tider de selv har brug for.
I øvrigt er systemet således: Se i vores kalender, om der en ledige datoer, der passer ind i dit kram. Send derefter en e-mail til udlejer. Det sker lettest ved at benytte menupunktet Forespørgsel.

Tolv Ege drives af FDF kredse

På landsplan er vi knap 24.000 medlemmer. Du kan finde meget mere om os på Landsforbundets hjemmeside

Vi forventer du som noget naturligt hjælper med til at passe på Tolv Ege, rydder op, og eventuelt reparerer inden afrejse.
Selvfølgelig skal det være sjovt, lov bare at passe på, og tag hensyn til vores naboer.

Hvis du har mulighed for det, så synes vi du skal unde dig selv en nattur på området, hvor du kan nyde næsten total stilhed, og se stjernehimlen. - Ultimativ, så overnatter du i en af shelterne.


Om Tolv Ege

Tolv Ege er et ejerfællesskab af de tre FDF kredse Ballerup, Stenløse-Veksø, og Ølstykke. Der findes links til ejerkredsenes hjemmesider i linksektionen